Ferie i den svenske skærgård

Så blev det tid til at fortælle om den sidste, men også den bedste del af vores ferie i Skærgården.

Ferieplanlægningen i år blev mere spontan end forventet. Vi havde ikke selv regnet med, at vi allerede denne sommer, ville få mulighed for selv at sejle rundt på havet og nyde til os af gode oplevelser. Det blev min første rigtige tur til Skærgården, så at jeg fik denne oplevelse i vores egen båd var jo helt fantastisk!

Philips forældre fik ferie et par dage før os, så vi mødtes med dem på den hyggeligste lille ø Ingmarsö, som ligger et par timer ude i Skærgården. Her var fyldt med hyggelige sommerhuse, masser af natur, dyr og badende gæster.

Vi besluttede os hurtigt får at udforske øen og se hvad den alt havde at byde på. Vi forbi passerede et hav af sultne får, fritgående køer og en masse legende og nysgerrige børn. På den modsatte side af øen kom vi til en lille oase. Her kunne vi bade uforstyrrede og nyde stilheden.

Vi tilbragte blot en enkel overnatning på øen og var næste dag klar på at sejle længere ud. Vi fortsatte ud til et område der hedder Stora Nassa. Et sted som er fyldt med en masse små nøgne klippeøer. Noget man ikke ser andre steder end i skærgården. Der var mange som havde samme idé som os, så det tog os godt en time før vi fandt det helt rigtige sted at lægge til.

At ligge til i naturhavn er noget helt særligt. Det giver præcis den samme følelse, som lå man i telt i den vilde natur (bare på vandet). Man føler sig fri. At bosætte sig med sin båd ved sit eget lille klippe område, er jo helt fantastisk. Vi kunne grille på land, udforske øen, bade fra båden, høre musik eller bare ligge og læse i en bog til lyden af havet. Philips forældre blev en enkel overnatning og så måtte de tilbage til fastlandet. Vi nød ydeligere et par dage i stilheden.

Fra vores placering var der omkring 10 timers sejltur hjem, så kun at blive et par dage i Storra Nasse var en fornuftig beslutning. På vores vej hjem måtte vi krydse det åbne hav, hvilket kan være en udfordring i en lille og langsom båd som vores. Derfor besluttede vi os for, at sejle afsted så tidligt vi kunne. Turen på vej tilbage var det smukkeste jeg nogensinde havde set. Havet lå helt stille, så det næsten føltes som om at båden svævede igennem vandet. Solen var lige stået op og spejlede sig så fint. Jeg havde placeret mig forrest på båden, så jeg kunne nyde sejlturen fra første paket.

Vores næste stop blev i gæstehavn på øen Sandhamn. En ø som er Skærgårdens svar på Skagen. Det er nemt for turister og sommerhuslejer at komme til, da en stor båd sejler direkte fra Stockholm et par gange om dagen. Dette er med til at give øen en masse muligheder og holde både restauranter og butikker kørende.

Efter et par dages overnatninger på vandet, var det en fornøjelse at komme ind til land. Vi fik spist god mad på den lokale kro, udforsket den fantastiske natur og siddet på en klippetop med udsigt over skærgården.

Alle vores aftener på båden er så utrolig hyggelige. Selv om at vores køkken ikke er så stort og køleskabet mikroskopisk, så prøver vi altid at gøre noget ekstra ud af vores madlavning. Vi er så heldige at have et fint gaskomfur med ombord, hvor der her er rig mulighed for at lave god mad. Når mørket falder på, bliver der oftest spillet spil, læst i bøger eller bare lyttet til god musik. I havnen kommer man meget nær sine naboer, hvilket skaber gode muligheder for at udforske nye både og lære nye mennesker at kende. Alt fra svensker, tysker, dansker, nordmænd, finner og hollænder har vi mødt på vores vej.

Jeg håber du nød mit indlæg om min første ferie i Skærgården. Er du nysgerrig på at se mere fra vores tur, så kan du inde på min instagram @cecilielwalther finde mit feed som hedder BOAT. Her finder du alle mine videoer jeg har taget fra turen.

xx Cecilie

Continue Reading

En rigtig efterårs dag

Der er ingen tvivl om at de røde og gule farver på træerne, den friske luft og de mange lag af varme klæder, gør efteråret til min absolut favorit sæson. Følelsen af at kulden nærmere sig og man nyder godt at de sidste øjeblikke ude, inden det bliver for koldt.

Dette efterår er for mig noget helt særligt. D. 2 November sidste år, var dagen for min første ankomst til Stockholm. Et tidspunkt hvor man på dansk jord vil mene, at vi befandt os godt inde i det smukke efterår. I Sverige går sæsonerne desværre ikke efter mit ønske, og hösten varer ikke længere end slut September og hele Oktober. Her efter kommer de kolde minus grader efterfulgt at sne.

På trods af at efteråret ikke varer længe end den gør, så er man ikke i tvivl om hvornår den er her. Landet er dækket af så meget natur, så hver eneste gade hjørne bliver farvet op at de fineste rød/orange farver. Der hænger friske æbler på hvert eneste træ i baghaverne, grantræerne har fyldt op med grankogler og små røde uspiselige bær spire frem på alle buske. I vandet ser man de sidste båd entusiaster sejle deres sidste ture, inden båden bliver sat på land og på gaderne dufter der af brændt træ, der kommer fra alle husenes aktive skorstene.

Idag har været en rigtig god søndag. Jeg har fået sovet ud, ryddet op og gjort rent, efterfulgt af en lang gåtur i nabolaget. Vi bor et stykke ude for Stockholm centrum, hvilket har placeret os midt i det hyggeliste villa kvarter og de skønneste natur områder. Det giver os masser af god mulighed, for at bevæge os rundt og nyde godt af omgivelserne.

Idag måtte jeg op på loftet og hente alle mine vinter klæder ned. Så utrolig hyggeligt det er, at sortere sit tøj og fylde sin garderobe med en masse nye ting, som man helt havde glemt man havde. Jeg havde idag klædt mig i min skønne vinter jakke som jeg købte sidste år fra mango. Den passer helt perfekt til en tur i skoven. Mit cashmere halsterklæde er fra COS og det er jeg så utroligt glad for. Jeg har altid haft rigtig svært ved at finde et godt halsterklæde, som både var perfekt i størrelsen og behageligt for huden. Kæmpe anbefaling her fra! Min Sweater er fra Tiger of Sweden og læder bukserne er fra By Malene Birger. Skoene er et par gamle men helt fantastiske Dr. Martens som min mor engang købte til mig da jeg gik i 8 klasse. På trods af at jeg har haft dem på hver eneste sæson, så er de kun blevet finere med årene.

Continue Reading

Færdig med soverummet

Det er efterhånden ved at være 8 måneder siden, at jeg pakkede min lejlighed sammen og flyttede mine ting til Stockholm. Selv om at man skulle tro, at meget var hændt efter så mange måneder, så er det stadigvæk kun soverummet vi har formået at blive nogenlunde færdige med.

Det er så meget nemmere at købe ting og indrette boligen, når det kun er ens egen smag og beslutning som man skal tage hensyn til. Philip og jeg er på mange punkter utrolig ens hvad det angår smag, men når det kommer til bolig kan vi have svært ved at blive enige. Jeg hælder mest til det mere minimalistiske, naturlige og moderne hvor han er mere til det royale, farverige og mørke. Det er svært at nå til enighed men ikke umuligt. Vi prøver begge på at gå på kompromis og finde frem til det bedste resultat.

I København boede jeg i en et-værelses lejlighed, og havde derfor ikke så mange møbler at transportere videre til vores fælles hjem. Derfor endte det hurtigt med, at mine ting blev rykket ind i soverummet og Philips forblev i de andre rum. Det må være derfor, at jeg hurtigt følte mig så hjemme i soveværelset og at det blev mit foretrukne sted at opholde mig.

Jeg synes det er vigtigt, at jeg i et soveværelse befinder mig i rolige og minimalistiske omgivelser, der får mig til at afstresse så meget som muligt. Er der rod eller kaos omkring mig, har jeg svært ved at falde til ro og dermed også at falde i søvn.

xx Cecilie

Continue Reading

At fylde et år ældre

Så kunne jeg ikke slippe længere, for d. 11 September blev det nemlig min tur til at blive et år ældre. Jeg har altid set utrolig meget frem til lige netop denne dag. Den eneste dag ud af 364 andre som jeg kan kalde for min dag.

Det bedste ved at fylde år har altid været, at man hvert år fik en helt særlig gave, nemlig en frihedsnøgle. Kun med denne nøgle kunne man låse op for enten en regel eller en lov, som ikke længere var gældende for en. Hvor fedt var det lige?! Men hva så når alle nøglerne er blevet udleveret? Hvad skal man så gå og glæde sig til? Vil det nogensinde føles spændende når man fylder år?

For mig er det ikke tallet jeg ser frem til længere, men derimod livets oplevelser, man får med sig igennem årene. Det handler ikke længere om hvad man må og ikke må, men om at nyde livet. Derfor ved jeg, at det nok skal blive helt fantastisk at fylde 24, for netop dette år vil jeg få nogle gode oplevelser som jeg ikke havde inden.

Continue Reading

Home decor

Efter at have boet et halvt år i min kærestes lejlighed, føler jeg stor træng til at købe nyt og sætte mig eget præ. Jeg har her samlet nogle af de ting, som ligger meget højt på min must have liste.

The Kinfolk Home er en utrolig inspirerende bog for skandinaviske hjem og så er den en dekoration i sig selv. Louise Roe der med sin ny åbnet galleri samt café i midt København har vækket stor interesse for alle kunst og bolig interesseret i norden. Jeg selv har særligt forelsket mig i hendes The Balloon Vase som er lavet af mund pustet glas og har en helt særlig rund form. En skulptur i sig selv, som ville passe godt til vores nye sofa bord.

Min kæreste har en kærlighed for lysekroner. Faktisk tror jeg ikke kun det er ham, men hele Sverige eller Stockholm som holder godt fast i de feminine og elegante lamper. Denne fine lysekrone fra Ruby Atelier har et godt miks af hvad vi begge søger. En fin og elegant lampe, men mere nutidig og moderne i designet. Efter min tilflytning til Sverige, har jeg holdt meget fast i, at vores lejlighed skulle fyldes op med gode gamle danske klassiker. Men præcis denne svenske lænestol af Brune Mathsson har overhalet dem alle og vil passe så fint inde foran pejsen i vores dagligstue.

Duftelysene fra Fornasetti dufter så herligt og er utrolig dekorative. Der findes mange forskellige motiver og dufte, men jeg selv ville klart vælge denne Architettura med duften af mynte, lavendel og cedar træ. For at skære ned på telefon forbruget morgen og aften, er et vækkeur en virkelig god investering. Jeg synes det har været ret svært at finde den helt rigtige, men dette fra Arne Jacobsen må nok være det ur der falder aller bedst i min smag.

xx Cecilie

Klik på billederne nedenfor for at få direkte link til produkterne

Louise Roe Vase
Ruby Atelier lampe
Arne Jacobsen
Chair
The Kinfolk Home
FORNASETTI
Continue Reading

Endelig skete det!

Både Philip og jeg var meget spændte, da vi for første gang skulle på eventyr i vores nye båd Gefanina. Det er meget nydt for mig der her med båd og jeg var derfor lidt nervøs ved tanken om, at vi for første gang skulle bevæge os ud på en længere bådrejse. For Philip var det lidt en anden sag. Han har været med sine forældre ud og sejle i mange år, og har derfor fået en masse gode erfaringer med sig på vejen.

Præcis efter vi modtog båden, tilbragte vi en masse overnatninger på anker ved den sø hvor bådklubben holder til. Her har vi kunne lære båden bedre at kende og sikre os, at alt fungerede som det skulle. Da ferien nærmede sig og vejret blev bedre, pakkede vi båden og gjorde os klar til vores første tur igennem slussen og ud i skærgården.

Vores første stop på vejen blev i Vaxholm. En hyggelig lille “sommerby” også kaldt for skærgårdens hovedstad. Det er samlingspunktet for rigtig mange af de familier, som har valgt at bosætte sig på øerne rundt omkring i skærgården. De sejler alle her til med små speedbåde, hvor de så har mulighed for at købe provianter, spise på restaurant eller tage bussen videre ind til Stockholm. Mange forskellige både forbipasserer Vaxholm på deres rejse og netop derfor, er det det helt perfekte sted for en god overnatning, at handle mad samt smutte en tur forbi Systembolaget.

Efter fyldte maver og en god nattesøvn var vi endnu engang klar til at sejle videre mod nye oplevelser. Vi var meget opsatte på at få finde et roligt område, hvor vi kunne ligge i læ for både trafik og vind. Vi har længe snakket om at overnatte i naturhavn, så den oplevelse ville vi selvfølgelig også have med på vejen. Det er en mere avanceret måde at ligge til på, men meget mere idylliske og hyggeligt. Vi fandt et rigtig godt spot ved øen Gällnö. En lille “oase” hvor de eneste forbipasserende var svanerne med deres ny klækket ællinger. Med 25 cm. til bunden og en masse sved på panden, fik vi sikkert smidt anker og hæktet os fast på to træer. Nu var vi klar til at nyde udsigten og udforske naturen.

Øen havde mere at byde på end vi troede. Vi forbipasserede hjorte og “vilde” køer, plukkede blåbær, udforskede naturen og nøgenbadet. De eneste lyde vi hørte omkring os var fuglenes kvidren, træerne der blafrede og vinden der skubbede vandet ind mod båden. Det er det her tidspunkt hvor man begynder at slappe af, være mere opmærksom på åndedraget og nyde livet.

Tidligt om morgenen blev vi vækket af en stærk vin der skubbede vores frontstige ind mod klippen. I frygt for at vi ville komme for tæt på grund og skade båden, besluttede vi os hurtigt for at sejle videre. Vi bestemte os for at stoppe forbi øen Grinda, som vi alligevel ville passere på vejen hjem. En super hyggelig ø, med en populær gæsthavn, smuk natur, gode restauranter og en fin badestrand. Her havde vi mulighed for at være sociale i havnen, gå lange ture i skoven, bade fra båden, sole på stranden samt spise masser af god mad – så herligt!

Nedenfor har jeg prøvet at tegne vores rute op på et kort. Det var en utrolig lang tur vi sejlede for blot 4 dage, men alt i alt en fantastisk god “førstegangs” oplevelse!

xx Cecilie

Continue Reading

Er 90’erne tilbage?

At finde gode genbrugsbutikker i Sverige, er ikke så nemt som jeg egentlig havde troet. I Danmark åbner den ene genbrugsbutik efter det anden, så man næsten skulle tro, at vi dansker ikke gik i andet. Hvilket jo er herligt for en genbrugs narkoman som jeg.

En genbrugsbutik jeg dog kan anbefale i Stockholms området er Myrorna. Konceptet minder meget om f.eks. rødkors, hvor folk selv kommer ind med de ting, som de ikke længere har brug for, hvorefter de bliver solgt for et små beløb. Her købte jeg blandt andet denne alt for lækre 90’er læderjakke til sølle 150 Svenske kroner. De her 50’er jakker som vi alle kender fra filmen Grease og som er blevet spottet i alle modeforretninger de sidste 5 år, er jeg nu gået hen og blevet lidt træt af.

Denne jakke passer mig i hvertfald helt perfekt dette efterår med et par jeans, en turtleneck og et par støvler til. Whats not to like?

xx Cecilie

Continue Reading

På eventyr i skærgården

Vi er så heldige at blive “ny bagte” båd ejer til denne fine og charmerende Snipa. En båd vi begge har gået og drømt om længe før vi mødte hinanden. Da vi startede med at kigge på båd, var vi ikke i tvivl om, at den skulle være charmende på den her snaps og smørrebrøds agtig måde, med teaktræ, originalt inventar og et stort socialt område. Båden sejler ikke mere end 8 knob, så vi kan tøffe der ud af og nå at nyde vores omgivelser på vejen.

Gefanina er en stigfjord 27, hun er lidt over 8 meter lang og 3 meter bred. Vi har plads til 4 sovende i kahytten og hvis vi slår spise bordet ned, vil der være plads til 2 ekstra. Grundet hendes størrelse ligger hun godt og stabilt i vandet. Hun er bygget i Göteborg og derfor designet til at kunne sejle på åbent hav.

Båden holder til i en bådklub (8 knob) med ca. 2 timers sejltur til Stockholm Centrum. En hyggelig tur igennem Mälaren sø hvor du kan nyde stilheden med ganske lidt trafik og bare slappe af og nyde turen. Når vi har passeret Stockholm Centrum skal vi igennem slussen og herefter begynder alt det sjove. Færger fra Finland og store krydstogtskibe passerer netop denne rute. Trafikken bliver helt tæt som myldretid på motorvejen en mandag aften, hvor alle skal hjem fra arbejde. Jo længere ud mod skærgården man når, jo mere stille og smukt bliver det.

Hele ferien tilbragte vi på båden. Vi har overnattet på anker i Mäleren, på bådklubbens ø og på gæst- og natur havn ved forskellige øer i skærgården. Helt fantastiske oplevelser som jeg kun kan anbefale!

xx Cecilie

Continue Reading

Et nyt kapitel

Her sidder jeg så, 7 år efter at jeg lukkede min gamle blog ceciliewalther.com ned og hellere ville bruge tiden på at feste på den lokale Buddy Holly og være young and wild. Tiden er gået så utrolig stærkt!

Idag sidder jeg i en hyggelig 30’er lejlighed i Stockholm og venter på at min kæreste skal komme hjem fra arbejde. Det er 5 måneder siden, at jeg pakkede min studie lejlighed på Nørrebro ned, sagde farvel til min familie og mine venner.

Jeg har ikke et sekund været i tvivl om min beslutning, men jeg må indrømme, at jeg så småt er begyndt at savne de gode cykelture igennem Nørrebrogade, sene sommeraftner ved La Banchina, lørdags kaos på strøget og spontane alkohol køb i den lokale netto.

Danmark og ikke mindst København har sin helt egen charme. Jeg tror det er en ting, man først rigtigt bemærker, når man ikke selv går rundt i det til hverdag. Som når man har været 2 uger på ferie i Italien og det første man gør når man kommer hjem, det er at spise de kedelige leverpostejs madder som man har været så træt af de sidste mange år.

Nu ser jeg frem i mod at komme på helt tæt hånd med Sverige. Opleve de små mærkelige kulturelle ting, som jeg vil savne så snart jeg er væk i en længere periode.

Jeg håber at I kunne have lyst til at være med på denne rejse. Se og høre omkring mine oplevelser og erfaringer og selvfølgelig også ande “finurlige” ting jeg har på hjertet 😉

xx Cecilie

Continue Reading