Søger du lejlighed i København?

Står du og mangler en lejlighed i København?

Jeg kan helt klart anbefale dig at skrive dig op på Nordbro som ligger i slutningen af Nørrebro. Jeg var selv utrolig heldig da jeg fik lejligheden. Jeg skrev mig op på venteliste, mens de første lejligheder var ved at blive bygget og kom derfor hurtigt til.

Som man kan se på billederne så var min lejlighed utrolig fin! Jeg er generelt ikke så meget til nybyggeri, men netop disse lejligheder har en rustik atmosfære i hele bygningen som jeg er helt pjattet med.

Bygningerne går til højest 5 etage og er alle udstyret med en utrolig lækker tagterrasse. Alle bygningerne på nær den jeg boede i, har fælles køkken på alle etagerne (evt. to på en etage), selv om at alle lejlighederne et udstyret med utrolig fin svanekøkken samt plads til køleskab.

Min lejlighed var på 35 kvm. hvilket jo ikke lyder som særlig meget. Faktisk var jeg meget overrasket over, hvor stor lejligheden virkede og så længe det kun var jeg der skulle bo der, så havde jeg plads nok. Jeg prøvede at indrette min lejlighed efter det rustikke udtryk lejligheden havde ved at sætte et vandrør op i køkkenhjørnet som mit “klædeskab”, mit brugte (tideligere pigeværelses skrivebord) spisebord, samt mine mine tekstiler i natur farver og materialer.

De altaner der hører med til nogle af lejlighederne er super fine! Min egen altan dekorerede jeg med rå paller jeg hentede nede ved de ufærdige bygningers byggeplads og købe nogle ret fine pallesofaer samt puder i IKEA. På den måde fik jeg en rød tråd med det rustikke look samt de naturlige materialer.

Continue Reading