Endelig skete det!

Både Philip og jeg var meget spændte, da vi for første gang skulle på eventyr i vores nye båd Gefanina. Det er meget nydt for mig der her med båd og jeg var derfor lidt nervøs ved tanken om, at vi for første gang skulle bevæge os ud på en længere bådrejse. For Philip var det lidt en anden sag. Han har været med sine forældre ud og sejle i mange år, og har derfor fået en masse gode erfaringer med sig på vejen.

Præcis efter vi modtog båden, tilbragte vi en masse overnatninger på anker ved den sø hvor bådklubben holder til. Her har vi kunne lære båden bedre at kende og sikre os, at alt fungerede som det skulle. Da ferien nærmede sig og vejret blev bedre, pakkede vi båden og gjorde os klar til vores første tur igennem slussen og ud i skærgården.

Vores første stop på vejen blev i Vaxholm. En hyggelig lille “sommerby” også kaldt for skærgårdens hovedstad. Det er samlingspunktet for rigtig mange af de familier, som har valgt at bosætte sig på øerne rundt omkring i skærgården. De sejler alle her til med små speedbåde, hvor de så har mulighed for at købe provianter, spise på restaurant eller tage bussen videre ind til Stockholm. Mange forskellige både forbipasserer Vaxholm på deres rejse og netop derfor, er det det helt perfekte sted for en god overnatning, at handle mad samt smutte en tur forbi Systembolaget.

Efter fyldte maver og en god nattesøvn var vi endnu engang klar til at sejle videre mod nye oplevelser. Vi var meget opsatte på at få finde et roligt område, hvor vi kunne ligge i læ for både trafik og vind. Vi har længe snakket om at overnatte i naturhavn, så den oplevelse ville vi selvfølgelig også have med på vejen. Det er en mere avanceret måde at ligge til på, men meget mere idylliske og hyggeligt. Vi fandt et rigtig godt spot ved øen Gällnö. En lille “oase” hvor de eneste forbipasserende var svanerne med deres ny klækket ællinger. Med 25 cm. til bunden og en masse sved på panden, fik vi sikkert smidt anker og hæktet os fast på to træer. Nu var vi klar til at nyde udsigten og udforske naturen.

Øen havde mere at byde på end vi troede. Vi forbipasserede hjorte og “vilde” køer, plukkede blåbær, udforskede naturen og nøgenbadet. De eneste lyde vi hørte omkring os var fuglenes kvidren, træerne der blafrede og vinden der skubbede vandet ind mod båden. Det er det her tidspunkt hvor man begynder at slappe af, være mere opmærksom på åndedraget og nyde livet.

Tidligt om morgenen blev vi vækket af en stærk vin der skubbede vores frontstige ind mod klippen. I frygt for at vi ville komme for tæt på grund og skade båden, besluttede vi os hurtigt for at sejle videre. Vi bestemte os for at stoppe forbi øen Grinda, som vi alligevel ville passere på vejen hjem. En super hyggelig ø, med en populær gæsthavn, smuk natur, gode restauranter og en fin badestrand. Her havde vi mulighed for at være sociale i havnen, gå lange ture i skoven, bade fra båden, sole på stranden samt spise masser af god mad – så herligt!

Nedenfor har jeg prøvet at tegne vores rute op på et kort. Det var en utrolig lang tur vi sejlede for blot 4 dage, men alt i alt en fantastisk god “førstegangs” oplevelse!

xx Cecilie

You may also like

1 Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *